Hos Sengekompagniet finder du alle typer af madrasser: boxmadrasser, springmadrasser, latexmadrasser, topmadrasser, rullemadrasser og trykaflastende madrasser. Den enkelte madras har sit eget formål, og herunder kan du læse mere om de forskellige typer, og hvordan du vælger den rigtige fasthed.
Herunder finder du vores fulde udvalg af madrasser. Læs videre for at blive klogere på de forskellige typer, hvilken fasthed der passer til dig, og hvilke mærker vi fører.
Typer af madrasser
En god nattesøvn er afgørende, både for helbredet og for at være frisk og udhvilet til dagens opgaver. Her spiller valget af madras en central rolle.
Boxmadrasser er madrasser med, i de fleste tilfælde, pocket- eller multipocketfjedre bygget ind i en ramme. Det er en populær sengetype, hvor der kun skal monteres sengeben, før sengen er klar til brug.
Springmadrasser indeholder fjedre samt polstring og betræk. De er typisk inddelt i komfortzoner, med blødere områder til skuldre og hofter og fastere støtte til nakke og lænd.
Latexmadrasser er lavet af latex, et naturmateriale der er meget fleksibelt, giver god støtte til kroppen og er godt til at absorbere bevægelser. Latex er desuden god til at regulere varme og fugt væk fra kroppen.
Topmadrasser er en ekstra madras oven på selve madrassen. Den giver typisk ekstra komfort og en bedre vægtfordeling i sengen, og den beskytter samtidig madrassen under.
Rullemadrasser bruges først og fremmest til at beskytte madrasser og topmadrasser, så de holder sig friske i længere tid. De er praktiske, hurtige at tage af og smide i vaskemaskinen.
Trykaflastende madrasser er opbygget af et eller flere lag massivt skum og skal, ligesom springmadrassen, ligge på en lamelbund eller i en sengeramme. De tilpasser sig kroppens form og giver en høj grad af støtte og komfort.
Hvor fast skal madrassen være?
En madras findes i forskellige fastheder, og hvilken hårdhed der passer dig, er meget individuelt. Er I to om sengen, er I ikke tvunget til at vælge den samme madras. Den bedste anbefaling er, at du kigger ind i en af vores butikker og prøver de forskellige hårdheder.
Andre tips til valg af madras
- Komfortzoner: Gode madrasser er inddelt i flere komfortzoner. Jo flere zoner, jo mere individuel støtte får din krop.
- Allergivenlig: Kig efter madrasser lavet af naturlige materialer, det er vigtigt at sove i et rent miljø.
- Åndbarhed: Madrasser der er åndbare sikrer, at den fugt du danner, mens du sover, bliver ledt væk fra kroppen, og giver et godt sengeklima.
Vi har den rigtige madras til dig
Sengekompagniet har et stort udvalg af alle typer madrasser fra markedets førende producenter. Vi kan tilbyde et bredt udvalg fra anerkendte mærker som Auping, Dunlopillo, Jensen, Tempur, Colunex og Højby Senge, med flere.
Vi har mange års erfaring med salg af senge og madrasser, og vi står altid klar til at give råd og svare på dine spørgsmål. Vi opdaterer løbende vores viden om forskning og trends inden for søvn, så vi kan guide dig til det rigtige valg af seng eller madras.
Ofte stillede spørgsmål om madrasser
Hvilken type madras er bedst for mig?
Det afhænger af din krop, din sovestilling og dine præferencer. Springmadrasser og boxmadrasser giver klassisk komfort med zoneinddelt støtte, latexmadrasser er elastiske og åndbare, og trykaflastende madrasser tilpasser sig kroppens form. Den bedste måde at vælge på er at prøveligge dem i en af vores butikker.
Hvor fast skal en madras være?
Det afhænger af din kropsvægt og sovestilling. Sover du på siden, har du typisk brug for en blødere madras, der lader skuldre og hofter synke en smule ned. Sover du på ryggen eller maven, har du oftest brug for en fastere madras. Vores rådgivere hjælper dig gerne med at finde den rigtige fasthed.
Hvor ofte skal jeg skifte madras?
Det anbefales generelt at udskifte din madras hvert 10.-12. år for at sikre god søvnkvalitet og sund hygiejne. En topmadras eller rullemadras kan forlænge levetiden på madrassen under, men det er stadig vigtigt at holde øje med, om selve madrassen har mistet sin støtte.
Kan jeg kombinere flere typer madrasser?
Ja, det er faktisk almindeligt. En rullemadras beskytter din hovedmadras mod fugt og slid, mens en topmadras justerer komforten ovenpå. Sammen kan de forlænge levetiden på din madras og give dig præcis den følelse, du ønsker.