Bedste madras til dårlig ryg: Vælg korrekt fasthed og type

Bedste madras til dårlig ryg: Vælg korrekt fasthed og type

1. apr. 2026 by Flemming Christensen

Vågner du op med ømhed eller spændinger i ryggen? Det er ikke altid let at finde årsagen, for rygsmerter opstår sjældent af én grund. Livsstil, alder og fysisk tilstand spiller alle ind. Men din madras er en af de faktorer, du faktisk kan gøre noget ved, og det er det denne guide handler om.

Ingen ryg er ens. Brug guiden som udgangspunkt og kombiner den med din egen erfaring. Har du alvorlige eller vedvarende rygsmerter, anbefaler vi personlig rådgivning i en af vores butikker.

Hvorfor påvirker madrassen din ryg?

Når du sover, skal din madras holde rygsøjlen i naturlig forlængelse af sig selv. Det kræver at madrassen aflaster lænd, hofter og skuldre, understøtter rygsøjlens naturlige kurver og sikrer at du ligger i madrassen, ikke ovenpå eller nede i den.

En madras der er for hård skaber punkttryk på hofter og skuldre. En der er for blød giver utilstrækkelig støtte til lænden. Den rigtige madras fordeler vægten jævnt og tilpasser sig din krop.

Hvilken madras er bedst til dårlig ryg?

Der findes ikke én madrastype der passer til alle. Valget afhænger af din kropstype, vægt og sovestilling. Det er også vigtigt at huske at madrastype og kvalitet ikke nødvendigvis hænger sammen. Der findes gode og mindre gode varianter af alle typer, og det afspejles som regel i prisen.

Memory foam-madrasser

Memory foam reagerer på kropstemperatur og tryk og bliver blødere der, hvor kroppen møder madrassen. Det giver en jævn vægtfordeling og reducerer tryk på skuldre og hofter, hvilket mange med rygsmerter oplever som en mærkbar lettelse. Madrassen er velegnet til elevationssenge og gør det muligt at ligge i samme position længere uden ubehag.

Kvaliteten varierer meget. Billige varianter yder ofte ikke den nødvendige støtte og har kortere levetid. Vores anbefalinger: Tempur og Colunex (premium), Sawana (mellemklasse).

Se vores memory foam-madrasser

Latexmadrasser

Latexmadrassen giver en fast, formstabil støtte med zoner til lænd, hofte og skuldre. Den former sig efter kroppen uden at føles blød og bevarer sin elasticitet over tid. Jo højere andel af naturlatex, desto bedre komfort, åndbarhed og holdbarhed. Latexmadrassen er allergivenlig og velegnet til elevationssenge.

Lavprisudgaver mangler ofte støtte og åndbarhed. Vores anbefalinger: Rye, Dunlopillo og Højby (alle i premium segmentet).

Se vores latexmadrasser

Springmadrasser med pocketfjedre

Pocketfjedre arbejder individuelt fordi hver fjeder er indkapslet. Det giver zoner med forskellig fasthed der aflaster skuldre og hofter, og madrassen følger kroppens bevægelser naturligt. En topmadras ovenpå øger komforten yderligere. Springmadrassen er det klassiske valg og findes i mange prisniveauer.

Der er stor kvalitetsforskel. Billigere modeller kan mangle støtte, ventilation og holdbarhed. Vores anbefalinger: Colunex, Auping, Matssons Beds, Jensen (premium), Højby og Sawana (mellemklasse).

Se vores springmadrasser

Boxmadrasser

En boxmadras er en selvstændig enhed med fyrretræsramme, fjedre, komfortlag og en topmadras på toppen. Den kræver ikke en separat sengeramme og fås med og uden elevationsfunktion. Komforten sidder i liggefladen og topmadrassen forlænger holdbarheden.

Billigere modeller yder ofte utilstrækkelig støtte. Vores anbefalinger: Colunex, Auping, Matssons Beds, Jensen (premium), Højby og Sawana (mellemklasse).

Se vores boxmadrasser

Besøg os i en af vores butikker, så hjælper vi dig med at komme til at sove godt

FIND BUTIK

Hvordan vælger du fasthed efter sovestilling?

Har du ikke specifikke skader eller medfødte udfordringer, er sovestilling og vægt de vigtigste faktorer i valget af fasthed. Har du derimod smerter der skyldes skader, slid eller andre fysiske forhold, anbefaler vi et besøg i butikken hvor vi kan rådgive dig individuelt.

Sovestilling Anbefalet fasthed Komfortegenskaber
Ryg Fast Understøtter lænd og skuldre
Side Medium til fast Aflaster hofter og skuldre
Mave Fast Forebygger overstræk i lænden

 

Din vægt spiller også ind på valget:

  • Under 70 kg: medium til medium-fast
  • 70 til 95 kg: fast
  • Over 95 kg: fast til ekstra fast

Gode råd til valg af madras ved rygsmerter

  • Test madrassen i din sovestilling og mærk om lænden støttes korrekt.
  • Brug en trykaflastende topmadras, f.eks. i memory foam eller latex.
  • Vælg en madras med ergonomiske zoner tilpasset hofte, lænd og skulder.
  • Spørg ind til prøveperiode, det skal være muligt at bytte hvis komforten ikke passer.

Se hele udvalget af topmadrasser

Hvornår skal du skifte madras?

En slidt madras kan forværre rygsmerter. Overvej at skifte hvis din madras er over 7 til 10 år gammel, har synlige fordybninger, føles ujævn eller ustabil, eller giver ømhed i kroppen om morgenen.

Få personlig rådgivning

Kom ind i en af vores butikker og få individuel vejledning. Vores rådgivere tester fasthed og materialevalg og finder den løsning der matcher din ryg bedst. Book en sengerådgiver her.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilken madras er bedst for ryggen? +

Memory foam, latex og pocketfjedre anbefales – valget afhænger af vægt og sovestilling.

Er en hård madras bedst til dårlig ryg? +

Nej – en madras skal støtte, ikke blot være hård. Lettere personer bør vælge blødere fasthed, tungere personer en fastere madras.

Er en hård madras bedst til dårlig ryg? +

Nej – en madras skal støtte, ikke blot være hård. Lettere personer bør vælge blødere fasthed, tungere personer en fastere madras.

Hjælper en topmadras på rygsmerter? +

Ja – topmadrasser med memory eller latex aflaster trykpunkter og forbedrer støtten.

Er Tempur godt for dårlig ryg? +

Ja – Tempur giver høj trykaflastning og ergonomisk støtte.

Se eksempel: Tempur Prima SmartCool Madras